Om huset og arkitekten

Bygningens historie

Den grønne funkisbebyggelse Nordre Fasanvej 78-82 og Guldborgvej 25-27 er et rendyrket eksempel på den funktionalistiske byggestil, der spirede frem i begyndelsen af 1930érne. Bygningen fremstår med vinduesbånd og markante glaskarnapper, der taktfasttegner sig i hele facadens længde. Bygningen er med sin fornemme placering overfor Frederiksberg Hospital et markant arkitektonisk element i den nordvestligedel af Svømmehalskvarteret. Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen og opført i 1932.

Ejendommen består af to parallelle bygninger med en gård imellem. Den ene har facade mod Ndr. Fasanvej og den anden mod Guldborgvej. Den smalle byggegrund inspirerede arkitekten til at anvende nye byggemetoder. Ved at opføre husene med en bærende stålskelet-konstruktion indmuret i facaderne, kunne han minimere ydermurenes tykkelse og på den måde skabe ekstra bredde i det fælles gårdrum. Ved at frigøre sig fra de traditionelle byggemetoder, (bærende murpiller og vinduer i bestemt takt), var det samtidig muligt at udforme facaderne i det ny funktionalistiske formsprog.

Husene er i seks etager og lejlighederne er på 4, 5 og 7 værelser (89 til 168 m2). Ejendommen er udstykket i ejerlejligheder..

 

Arkitekten

Hans Dahlerup Berthelsen er uddannet bygningskonstruktør 1906 og blev i 1912 optaget på Kunstakademiet, som han frekventerede 2 semestre inden han i 1913 startede egen tegnestue. Han har isærgjort sig gældende ved opførelsen af større københavnske beboelsesejendomme, hvis arkitektur følger tidens hovedstrømninger.

Etageejendommen Carl Johansg. 8-14 viser således træk fra den samtidige engelske retning med en asymmetrisk gavlkvist og adskillige karnapper, som giver en plastisk og varieret facade- og tagudformning. Til såvel tag og murværk som til dekorativedetaljer er anvendt teglsten, der også fremover skulle blive et yndet byggemateriale for HDB. Karnapmotivet går igen i de to store sluttede boligkarreer, Strandvejen 8-14, der ellers er præget af klassisk regelmæssighed og orden. Fra 1930rne vinder det nye funktionalistiske formsprog indpas i HDB’s arkitektur, således i boligejendommene Constantia og Hostrup Have.

Kort før sin død i 1939 opførte HDB. I samarbejde med Chr. Kampmann den kendte ejendom Dagmarhus ved Rådhuspladsen i København. Den blev bygget i jernbeton og indeholdt, foruden moderne kontorlokaler med lette flytbare skillevægge, et biografteater samt parkeringskælder med servicestation. Facaderne i faxemarmor fremstår med en finreliefvirkning ved smalle pilastre, der adskiller de regelmæssigt, tætsiddende vinduespartier.